Sæsonstart på solskinsøen
Vi er i slutningen af maj, og sæsonen er så småt ved at tage fat på solskinsøen. “Heldigvis,” siger Rasmus. “Ellers kunne man godt gå hen og få lidt ondt i maven.” Det er ikke svært at sætte sig ind i. Kadeau holder åbent fra påsken til efterårsferien, og da Bornholm i sig selv vel trods alt må siges at rumme et begrænset publikum, alene af den grund at der vel trods alt ikke bor så mange mennesker på øen, ja, så peaker det naturligvis med feriesæsonen i især julimåned, og i specielt maj og september/oktober er der sikkert lidt for god tid at kigge efter sjældne urter i grøften.
K for Karma
Restauranten har været åben nogle år, men især sidste år nåede de godt ud over rampen, bl.a. da Berlingskes evindelige Søren Frank stak dem seks hele ud af seks mulige i sin anmeldelse. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at Kadeau i den grad virkelig har fundet sin form. Man kan mærke det på Rasmus K., i det sekund han træder ind ad døren. Fuld af energi og god karma. Tørstig, også i overført betydning. Fuld af ideer og lyst til at træde i karakter, gøre tingende på sin måde. Fuld af gå-på-mod og fandenivoldskhed, men ikke sådan en umoden fandenivoldskhed, snarere en der udspringer af velberettiget selvtillid. Træt af evig og altid at køre Auslese til desserten, når nu der er andre og sjovere muligheder som fx en petillant naturel fra Loire bare for at nævne noget. Og det er jo bl.a., fordi han godt tør. Køre noget andet end Auslese altså. Selv om sådan en krabat måske i klassisk forstand er det “korrekte” valg.
K for Kofoed, K for Kadeau
Kofoed er bornholmsk og Kadeau er bornholmsk. Sidstnævnte: En udforskning og en videreudvikling af det regionale bornholmerkøkken; i parentes bemærket et af de få regionale køkkener i landet, der er bevaret. Førstnævnte: Født og opvokset i Svaneke, kok af navn og af gavn, vendt tilbage til hjemstavnen efter år på den anden side af vandet for at udforske og videreudvikle Bornholm i gastronomisk forstand. Fordi det ligger hans hjerte nær. Så når Kofoed og hans Magnusser køber ind til middagen, er det med de lokale briller på. Det, de ikke køber, dyrker de selv. Det, de ikke dyrker selv, finder de i naturen. Det, de ikke finder i naturen, får de så udefra. Her kunne man fx nævne vinen. Den dyrker de ikke selv (endnu?), men de vælger den med omhu. Vin fra små bønder med jord på støvlerne. Det matcher maden – og stedet – og filosofien – og det er vigtigt.
Bølgeskvulp, urtehave, hybenroser
Restauranten har de smukkeste rammer dernede i nærheden af Bornholms sydspids. Som gæst sidder man – og dét uanset hvor i restauranten man bliver placeret – med udsigt til vand, strand, klit, bølgeskvulp, urtehave, hybenroser. På tallerknen fuldendes billedet. Eller det hele bliver opsummeret. Udelukkende præsenteret på bornholmsk keramik og glas eller sten fundet på stranden. Om menuen frister? Ja, det gør den. Stegt sild og stikkelsbær med nyekartofler, rapsolie og hybenrose. Grønne asparges og kalvebrisler, ramsløg, humle, brunet smør. Grisebryst og kål, persille, røget marv, brændt hø. Sødskærm, havesyre, agurk, yoghurt og fløde. Og meget, meget mere. (Rabarbergrød og tatar til frokost, fx).
Joh, der er mange grunde til at tage til Bornholm. Det siges fx, at det altid er godt vejr på Bornholm. Men Kadeau er egentlig grund nok i sig selv. Også selv om det regner...
