Restaurant Broadway
Køkken: Middelhavsmad, Tyrkisk
Område: København K, København N, Indre By
Restaurant Broadway nær Nørreport har i mange år været et af byens billigste steder at spise mad fra landene omkring Middelhavet. Restauranten er i slutningen af 2009 blevet overtaget af nye ejere med 25 års erfaring med restaurantdrift, og menukortet er blevet shinet op med lidt flere gode ting.Priserne er fortsat i den helt lave ende af skalaen - en to-retters menu med frit valg fra det omfattende menukort fås fx til 59 kroner til frokost og 79 kroner om aftenen. Menuerne fås også med fri bar i 2,5 time fra 259 kroner. Hvis det er for svært at vælge i det store udbud, kan man også hoppe på en af de sammensatte menuer, fx "Tyrkiet rundt" med 12 små tyrkiske retter til 159 kroner eller "Broadway menu" med 6 små forretter, bøf til hovedret og valgfri dessert til 149 kroner.
Restauranten er inddelt i to afdelinger, som tilsammen har plads til 150 gæster, og Broadway er et oplagt sted at holde små og store selskaber. Indretningen afslappet og hyggelig med draperede gardiner og tyrkiske artefakter på væggene, og hver fredag og lørdag sørger smukke mavedansere for den orientalske stemning.
















