Langeliniebroen
Køkken: Dansk, Smørrebrød
Område: København Ø
Som de fleste andre køkkener, er det danske også bedst, når det er hjemmelavet. Og på Langeliniebroen sætter man en ære i at fremstille sine klassiske danske retter fra bunden - fra sildelage til rullepølse.Således kan man nyde et fristende udvalg af smørrebrød og lune retter - alle som vor mor ville ønske, hun kunne have lavet dem.
Også de våde varer er håndplukket: Der er øl fra flere af de gode, små danske bryggerier, et udvalg af snapse og flere forskellige udgaver af vikingernes hofdrik, mjød.
Langeliniebroen ligger tæt på turistattraktioner som Den Lille Havfrue og Kastellet.
Søndag byder Langeliniebroen på frokostbuffét og brunch.
Maden leveres også gerne ud af huset, ligesom separate lokaler tilbydes til selskaber og mødegæster.














