Guide til restauranter, caféer og natteliv
i København og omegn. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Scandic Palace

Scandic Palace

Køkken: Nordisk

Område: København V, Indre By

Scandic Palace er et af de smukkest indrettede Scandic-hoteller i byen, og placeringen lige ved Rådhuspladsen kunne ikke være mere central.

Hvad mange ikke ved, er at der befinder sig en rigtig god restaurant og en hyggelig bar i hotellets underetage, og gæster der ikke bor på hotellet er meget velkomne. Både baren og restauranten er for nylig sat i stand i moderne, enkel stil, og på årets varme dage er der mulighed for at sidde ude med udsigt til mylderet på Rådhuspladsen overfor.

Restaurantens menukort er nordisk inspireret, og udvalget skifter kvartalsvis afhængig af sæsonernes udvalg. Der bruges primært økologiske og altid friske, nordiske råvarer til retterne. I baren serveres Scandics signturretter hjemmelavet burger, clubsandwich, pasta med laks og bøf med béarnaise, peber- eller rødvinssauce. Om søndagen, hvor restauranten er lukket, serveres hele a la carte menuen i baren.

I dagens første timer er der morgenbuffet med alt, hvad hjertet kan begære af lækkerier.

Vinkortet byder på et pænt udvalg af vine fra hele verden, hvoraf mange fås på glas. Desuden kan man få fadøl, danske og udenlandske flaskeøl og sodavand. I baren serveres desuden klassiske cocktails. Prisniveauet i såvel bar som restaurant er ganske fornuftigt.

Der er mulighed for afholdelse af små og store selskaber i restauranten, og der er et selskabslokale med plads til op til 50 gæster på hotellets førstesal, som ligeledes kan benyttes til arrangementer.

Kontakt

Rådhuspladsen 57
1550 København V

Telefon: 33 14 40 50

33 14 40 50

 

Praktisk info

Profil: Nordisk restaurant i Scandic Palace på Rådhuspladsen

Åbningstider:
Morgenmad:
Hver dag fra 7 - 10.30

Restaurant:
Mandag - lørdag: 12 - 22.30 (køkkenet lukker 21.30)

Bar:
Mandag - torsdag - 12-24
Fredag - lørdag: 12 - 01
Søndag: 18 - 23

Priser:
Hovedretter fra 104,- til 249,-

Siddepladser: Ude 26, Inde 100

Andet:
Bar, Brunch, Catering, Cocktailbar, Forretningsfrokost, Forretningsmiddag, Lounge, Mellem Pris, Restaurant, Selskabslokaler, Trådløst internet, Udeservering, Udsigt

Artikler om Scandic Palace

Nytårets fester og middage

Links

Scandic Front, Sankt Annæ Plads 21, 1250 Københavnv K